søndag den 23. juli 2017

Gensyn med haverne på Egeskovslot

 Jeg havde glædet mig som et lille barn til juleaften, til at gense Egeskovs haver her på vores ferie rundt i det Fynske. Det var specielt Urtegården som er en af mine yndlingshaver, og som har været til stor inspiration, hver forår når vi planlægger vores egen køkkenhave.

I år blev jeg dog lidt skuffet, ikke at der var noget galt med haverne, men det kolde forår har virkelig forsinket prosessen, og haven var mindst 3 uger bagefter hvad den var sidste år. Sidste år besøgte jeg også haven i uge 29, da var haven frodig, de fleste grøntsager var klar til høst, og skærehaven var et fyrværkeri af blomster og smukke farve kombinationer, jeg var overvældet af havens skønhed.

 I år var der ikke meget der blomstrede i skærehaven, der var flere nytilsået bede, og mange af grøntsagerne var slet ikke klar til høst endnu. Der var stadig meget bar jord i bedene, og det hele bar præg af et kold forår, måske er nogle plante endda frosset tilbage, og der har været behov for at efterså.

Sidste år så det meget anderledes ud, mit indlæg fra dengang kan ses her, det er vildt så stor en forskæld der kan være fra det ene år til det andet.


Selv om haven ikke var så spændende som sidste år, er den dog stadig fantastisk. Designet er smuk, de lange gange med slyngroser i buer over, lysthussene i hjørnerne, og ønskebrønden  i midten skaber  perfekte rammer om de træindrammet bede til grøntsager og blomster. Jeg syntes urtegården er smuk, både sommer og vinter.


 Har du aldrig set Urtegården, så er det jo helt perfekt for om ca 2-3 uger er haven på sit højeste, og det er altså en af Danmarks skønneste køkkenhaver, hvis ikke den skønneste.

 Hækkene og træerne på Egeskov er et helt kapitel for sig, nogle af helt op til 200 år gamle, de opdeler de forskellige haverum på smukkeste vis.


 Liljer i den hvide have.



 Livets have som er en sansehave, det midterste rum er høresansen, du kan se flere billeder fra denne del af haven her

 De sidste to billeder er fra samme bed, bare med et par måneders mellemrum. Det første billede er taget i år i starten af maj, hvor jeg også besøgte Egeskov, her er det var Fritillaria og Allium der blomstrede og var på vej. På det sidste billede som er taget i onsdags er der Roser, Verbena, og Lavendel der blomstrede. Jeg syntes det er et super smukt bed, som byder på meget fra tidlig sommer til sensommer.



8 kommentarer:

  1. Der er så smukt på Egeskov og der er altid meget at beundre :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er virkelig et af mine yndlings steder, men nu er jeg jo også speciel vild med både køkkenhave og stauder sammen med græsser og det har de jo meget af.

      Slet
  2. Hei Jeannett. Nydelig park. Helt fantastisk. Ønsker deg en fin dag.
    Hilsen Hanne-Lise.

    SvarSlet
  3. Magnifique ! J'adore !Merci beaucoup pour partager !Patricia

    SvarSlet
  4. Jeg er vokset på tæt på Svendborg og har da også været på Egeskov som barn....men som voksen aldrig. Tror sidste gang jeg var der var i 1979...!

    Der ser rigtig fint ud - måske vi skulle tage derover en gang, når vi alligevel skal til det fynske.

    Det undrer mig ikke, at der ikke er nær så frodigt som sidste år - vi har jo praktisk talt ikke haft sommer i år. Havde ellers håbet på en dejlig sommer efter det triste, kolde forår, men blev snydt.
    Nu sætter jeg min lid til at august og september bliver bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal du og lige om nogle uger bliver haven sååå fin. Nej vi har ikke haft meget somme, jeg satser også på en fin sensommer.

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...